Spisebord JN01 i valnøddetræ

Salgspris29.600,00 kr

Inkl. moms.


Spisebordet fra Noyer er et stilstudie i nytænkning indenfor både design og konstruktion. Bordpladens særlige form er i samspil med de specialdesignede ben en helstøbt designoplevelse, som bliver ved med at skabe glæde.

Made to order: Produktionstid 4-6 uger
- Alle borde kan laves på specialmål

Størrelse: 200x90 cm
  • MobilePay
  • Visa
  • Mastercard
  • Apple Pay
Flere betalingsmuligheder i checkout
• Gratis fragt
• Livstidsgaranti
• Dansk produceret
Specialmål

Vi fremstiller selv alle vores borde og kan derfor tilpasse dem til dine ønskede mål, så længe det er inden for designets rammer. Hvert specialmål vurderes nøje, så bordets proportioner, konstruktion og funktionalitet bevares.

Indtast de ønskede mål for at se en vejledende pris.

Vejledende pris 29.600,00 kr

Skriv til os på pelle@noyer.dk

Prisen er vejledende. Vi aftaler de endelige mål, udførelsen og prisen med dig, før vi går i gang med produktionen.

Vil du vide mere?

Lær os at kende Kontakt os

Spisebord JN01 i massiv valnød

JN01 er Noyers karakteristiske spisebord i massiv amerikansk valnød, håndlavet på vores værksted i København. Bordet er skabt med fokus på træets naturlige udtryk, præcise detaljer og en form, der samler mennesker omkring bordet.

Til hvert spisebord udvælger vi planker i amerikansk valnød, som sammensættes med blik for åretegninger, farvespil og helheden i bordpladen. Det betyder, at ikke to borde bliver helt ens. Valnøddens varme, dybe nuancer gør JN01 til et spisebord af træ med en tydelig karakter, som kun udvikler sig smukkere med tiden.

Et langt spisebord med Noyers karakteristiske form

Bordpladen er hverken klassisk rund, oval eller rektangulær. De modsatrettede 45-graders vinkler skaber i stedet JN01's særlige geometriske form og giver samtidig gode betingelser for samtalen omkring bordet. Formen er udviklet med ønsket om, at alle omkring bordet naturligt kan orientere sig mod hinanden.

Det gør JN01 velegnet som et langt spisebord til både hverdag, middage og større selskaber, hvor bordet bliver et naturligt samlingspunkt i rummet.

Under bordpladen fortsætter detaljerne. Spisebordet hviler på tre specialdesignede ben, der giver den massive konstruktion et overraskende let og svævende udtryk. Hvert ben består af tre stykker amerikansk valnød, samlet i en konisk form og holdt sammen med kobberdyvler. Kombinationen af mørk valnød og varme kobberdetaljer er med til at give bordet sit særlige Noyer-udtryk.

Spisebord i træ – håndlavet i København

Når du vælger et spisebord i træ fra Noyer, får du et møbel, hvor materialet får lov til at være en central del af designet. JN01 fremstilles på vores eget værksted i København, hvor arbejdet med den massive valnød foregår fra udvælgelsen af træet til den endelige slibning og oliering.

Det traditionelle møbelhåndværk møder et moderne dansk formsprog, så bordet fremstår enkelt på afstand og afslører flere detaljer, jo tættere man kommer på.

Vedligeholdelse af spisebord i valnød

Massiv valnød er et stærkt naturmateriale, der egner sig godt til et spisebord, som skal bruges hver dag. Til den almindelige rengøring kan bordet tørres af med en fugtig klud og skånsom sæbe.

Når træet med tiden trænger til pleje, kan overfladen behandles med den medfølgende økologiske, koldpressede hørfrøolie. Skulle bordpladen få mærker efter mange års brug, giver den massive konstruktion desuden mulighed for at slibe og oliere overfladen på ny.

JN01 er dermed ikke blot et spisebord træ og godt håndværk mødes i, men et møbel skabt til at blive brugt, få patina og følge hjemmet i mange år.